Back to products

Dagsretreatet Vintermagi

Et dagsretreat med dyb hvile og Viskvinde-visioner 

Med Anne Goncalves og Stine Schou Kvistgaard 

Dette dagsretreat er en mulighed for at sænke tempoet, møde din egen indre Viskvinde og skabe en indre grobund for det, du drømmer om at nære gennem vinteren.


Når bladene er faldet til jorden, og lyset langsomt trækker sig tilbage, inviteres du til at ære overgangen fra efterår til vinter og træde ind i et dybere nærvær med dig selv. Lad kroppen og din indre Viskvinde guide dig blidt ind i vinterens dybe hvile.


Anne Goncalves guider dig først gennem en blid og meditativ yin yoga praksis, der med rødder i kinesisk medicin har fokus på vand-elementet, den dybeste yin, hvor din essens bor.

Vi serverer herefter en nærende frokost, som du kan indtage i ro, hvis det er det, du har brug for – eller i hyggeligt samvær med de andre deltagere. Vi skal være i rummelige og naturskønne omgivelser, hvor der også er plads til en lille gåtur i markerne omkring.

Efter frokost guider Stine Schou Kvistgaard dig dybt ind i jordens vinterhi og inviterer dig med på en meditativ rejse for at møde din indre Viskvinde og modtage hendes visioner for de kommende måneder.


Vi vil arbejde med:

  • Yin yoga og somatisk bevægelse, der beroliger nervesystemet og støtter kroppens naturlige rytmer
  • Viden om elementerne Jord og Vand fra den kinesiske filosofi og den nordiske tradition 
  • Intentionsarbejde, drømmerejse-meditationer og visualisering
  • Selvrefleksion og intuitiv skrivning


Alle er velkomne – uanset erfaring med yoga og meditation.


STED: Laden Yoga & Pilates, Ny Hornstrupvej 139, Vejle


TID: Lørdag d. 28. november 2025 kl.10.00 – 17.00


PRIS: 1.200 kr. (inkl. frokost, the & snacks)


MEDBRING: Blødt og behageligt tøj, noget at skrive med, samt drikkedunk.


Vi glæder os til at se dig til en blid, dyb og nærende dag.


Kærlig hilsen 


Anne og Stine

 

www.annegoncalves.com

hello@annegoncalves.com

 

www.stinekvistgaard.com

stine@feelcompany.dk

 



Your price

Buy now